Konkurrencen

Vi taber os sammen!

Det kan være rigtig svært at tabe sig. Men alt er lettere, når man gør det sammen! Saml et hold og tag kampen op mod kiloene. Det hold, der taber sig mest, løber afsted med sejren og de lækre præmier.

 

En konkurrence for alle – både store og små

Du tænker nok, at store mennesker har den største chance for at vinde. Men der tager du fejl! Vi udregner nemlig dit og holdets vægttab i indeks. Det handler derfor ikke om at tabe flest kilo, men om at tabe flest kilo i forhold til din egen startvægt. Du og dine holdkammerater tildeles fra start indeks 100 og vinderen er det hold, der går længst ned i samlet indeks. Det betyder også, at din nøjagtige vægt ikke er synlig for andre end dig selv.

Indeks = Nuværende vægt/startvægt x 100

 

Stå sammen om at tabe jer – og vind mange præmier

Hvor tit er du ikke startet på en kur om mandagen, og allerede faldet i kagedåsen samme aften? De fleste ved, hvad der skal til, men har problemer med at ignorere den søde tand om aftenen. Men vi kan få dig i gang med de gode vaner! Det er nemlig meget sjovere og lettere at tabe sig, når man gør det i fællesskab med andre. Derfor har vi lavet konkurrencen ”Skive På Vægten”. Det eneste du skal gøre, er at samle et hold og gøre klar til 10 motiverende uger, hvor holdånd er nøglen til sejr.

 

Nyhed!

Som noget nyt i år, kan man tilmelde enten 3-, 4- eller maks. 5-personers hold i 3 forskellige kategorier; venner, arbejdskollegaer eller familie.

Der vil hver anden uge være spurtkonkurrencer hvor der findes en vinder i hver af de tre kategorier. Der er naturligvis præmier til alle spurtvindere!

 

Sådan deltager du! 

1. Saml et hold på 3, 4 eller maks. 5 deltagere. (Har du ikke et hold, så kan du skrive en mail til knud@kclimfjord.dk så bliver du sammensat med andre uden hold).

2.Vælg en holdkaptajn.

3. Holdkaptajnen opretter sit hold ved tilmelding på hjemmesiden, og inviterer de resterende deltagere på mail. Herefter kan holddeltagerne oprette sig.
OBS: alle deltagere skal oprette en individuel bruger.

4. Deltag i indvejningen tirsdag 14. januar 2020 i KulturCenter Limfjord mellem kl. 17-20. Indvejningen foregår naturligvis afskærmet i små omklædningsrum.

5. Hop herefter på vægten hver fredag mellem 00.01 og 18:00 og registrér din vægt på hjemmesiden.

6. Hver anden uge kårer vi vinderne af spurtkonkurrencerne. Der udtrækkes vindere af spurtpræmier i alle 3 kategorier: Venner, arbejdskollegaer og familie, på følgende fredage:

Fredag den 24. januar
Fredag den 7. februar
Fredag den 21. februar
Fredag den 6. marts

7. Såfremt dit hold vinder en spurtpræmie vil I blive kontaktet, og så skal I møde op til kontrolvejning dagen efter – lørdag mellem 10 og 14 i KCL Badeland & Motion. Dette for at sikre at det vægttab holdet har registreret, er reelt.


8. Deltag (frivilligt) i de tre spændende foredrag med
1) Jacob Sørensen der er vært på Rigtige Mænd (Tirsdag den 14. januar kl. 20),
2) Chris MacDonald (Torsdag den 27. februar kl. 20)
3) Umahro Cadogan og Ditte Giese (Tirsdag den 31. marts) hvor vi også kårer de mange vindere.

OBS: Der er et begrænset deltagerantal på 1.000 personer, så tilmeld dig de arrangementer du vil deltage i inde på hjemmesiden, efter ”Ført til Mølle” princippet.  

9. Få inspiration til motion og deltag gratis i flere aktiviteter hos kommunens foreninger som stiller instruktører og lokation til rådighed.

10. Deltag i slutvejningen den 24. marts 2020 i Kulturcenter Limfjord mellem 17 og 20. 

11. Mød op til den festlige afslutning den 31. marts, hvor borgmesteren taler, vi afslører de mange vindere i Skive På Vægten 2020, og får et morsomt foredrag med Umahro Cadogan og Ditte Giese.

 

Pris

Det koster kr. 198,- pr. person, plus et holdgebyr på kr. 100,- 

 

Tilmelding

Sidste tilmelding er 12. januar kl. 23:59.