Kom godt igang med Luise Sønder

Gi’ dig selv de bedste betingelser!

Af kostvejleder og coach Luise Sønder

 

For at få det bedste ud af livet, er vi nødt til at give os selv de bedste betingelser at arbejde med. Vi kan selv være med til at skabe de bedste betingelser ved at vælge en sund livsstil. En sund livsstil er vigtig, uanset om du er normalvægtig eller overvægtig, motionist eller eliteløber, ung eller gammel. Vores livsstil er med til at bestemme vores trivsel og velvære i hverdagen. Og kan være med til at give os et sundt og langt liv.

Der er mange faktorer, der har indflydelse på hvor godt vi mennesker kan præstere og hvor meget vores krop kan holde til. Nogle af de vigtigste faktorer for mennesker generelt er søvn, væske, kost, motion, restitution og motivation. Disse faktorer er ligeledes de vigtigste faktorer at ”få styr på”, hvis du gerne vil tabe dig og få en sundere livsstil – og især hvis du gerne vil have at vægttabet og livsstilen varer ved.

Men hvad er så de rette betingelser? Den sunde livstil med nok søvn og væske, mindre stress og en god og varieret kost er selvfølgelig vigtige vilkår at have styr på. Og selvfølgelig skal der også ind imellem være plads til at ”synde” :-)

 

3 gode råd til bedre betingelser for kroppen – og måske til begyndelsen på et varigt vægttab

 

1. Drik vand jævnt fordelt over hele dagen. Behovet er 1 liter pr. 30 kg. kropsvægt og en liter pr. times træning. Og så kan der naturligvis være individuelle forskelle, også afhængig af temperatur, aktivitetsniveau og svedproduktion. En dehydreringsgrad på 2 % giver op til 20 % nedsat fysisk ydeevne – både krop og hjerne.

2. Sov godtJ Gerne 7-9 timer i døgnet. Søvnen er kroppens og hjernens bedste mulighed for at restituere sig. For at kroppen kan præstere optimalt og undgå skader er søvnen rigtig vigtig. Søvnunderskud kan gøre vægttab sværere.

3.Spis ca. hver 3. time – eller 5-6 måltider om dagen. For at sikre et stabilt blodsukker med mindre risiko for sukkertrang og for ”at falde i”. Samtidig holdes forbrændingen i kroppen bedre i gang.